Om denne formular:
Som forælder skal du forsørge dit barn, og denne privatretlige forsørgelsespligt
bliver typisk udmøntet i kroner og øre, hvis:
1) Du ikke bor fast sammen med dit barn,
2) Den anden af forældrene afholder størstedelen
af udgifterne til barnets forsørgelse.
I begge situationer kan barnets anden forældre forlange, at du skal betale børnebidrag
på baggrund af din aktuelle årlige brutto-indkomst.
Barnets anden forælder kan:
1) Enten anmode
Familieretshuset om at udfærdige
en såkaldt bidragsresolution.
2) Eller selv indgå en aftale med dig om betalingen.
Hvis du indgår en frivillig aftale, har det den fordel, at du kan betale et større
bidrag til dit barn, end det
Familieretshuset ville være kommet frem til, og sædvanligvis
få fuldt skattefradrag for det. Du bedes være opmærksom på, at der ikke er fradragsret
for aftalte børnebidrag i perioden fra samlivsophævelsen og frem til separationen.
Her er der kun fradragsret for fastsatte børnebidrag.
Men uanset om du ønsker at betale det forhøjede børnebidrag, du ville være blevet
pålagt, eller et større, skal jeres private aftale udformes på en ganske særlig
måde. I modsat fald risikerer du og barnets anden forælder, at I afskærer jer fra
senere at få bidragets størrelse reguleret efter dine aktuelle indkomstforhold.
Der medfølger udførlig gennemgang af formularens enkelte bestemmelser.
Formularen koster 250 kr. incl. moms, og er klar til afkrydsning og jeres personlige
underskrifter.
Du får automatisk tilsendt formularen som wordfil straks efter at bestillingen er
nået igennem til os.
|